11
sep

Atea efter Atea-sagen

Det skurrer, at Atea fortsætter som statens kunde. Sådan lyder udsagnet fra landets Innovationsminister Sophie Løhde. Ministeren skal naturligvis rette sig efter udbudsloven – og skal en virksomhed sættes uden for døren som følge af en bestikkelsesdom, ja så skal der iflg. Kammeradvokaten ny lovgivning til.

Nu skal offentlige virksomheder de næste fire år bøvle med at vurdere, om Atea holder sig på dydens smalle sti og fortsætter med at være »self-cleaned«.

Ifølge https://www.business.dk/staff/492, siger Ministeren direkte, at hun gerne havde set, at statens nuværende kontrakter med Atea var blevet droppet. Statens Indkøb (SKI) stoppede allerede i juni arbejdet med nye indkøbsaftaler. Men det går ikke, vurderer Kammeradvokaten, som har analyseret sagen. Ifølge udbudslovens regler har Atea renset sig selv så tilpas grundigt, at selskabet trods https://www.business.dk/digital/efter-bestikkelsesdom-atea-er-klar-til-at-betale-erstatning og fængselsstraffe til tre tidligere direktører og en tidligere salgschef fortsat har ret til at have staten som kunde.

Atea har ifølge Kammeradvokaten været igennem en såkaldt self-cleaning proces på så tilfredstillende vis, at IT-selskabet får lov til at fortsætte, næsten som intet var hændt. Derfor har virksomheden et retskrav på at kunne byde på fremtidige offentlige udbud. Tit ligger forskellige tilbud om IT-leverancer tæt på hinanden, hvad angår pris og kvalitet. Måske vil både offentlige og private virksomheder finde gode grunde til at vælge konkurrenten frem for Atea i en rum tid fremover, skriver business.dk.